DIRIGENTEN

Christina Vest er stifter af Vocal Frostbite og har været korets faste dirigeret siden 2011.

Christina er uddannet klassisk pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og cand.mag fra Musikvidenskabeligt institut og er ansat som adjunkt på det projektorienterede innovationsgymnasium, Lyngby Gymnasium. Hun har en bred baggrund som pianist indenfor kreativ performance og formidling og som korleder indenfor både klassisk og rytmisk musikledelse.

Christina skriver alle arrangementerne til Vocal Frostbite og har udviklet en særlig satsteknik som fremhæver kvindekoret og amatørsangere. Der lægges vægt på at skrive musikken så den tager udgangspunkt i det sangerne i forvejen kan og deres naturlige stemmers kvaliteter. Vocal Frostbite har således gennem årene opbygget et bredt repertoire af rytmiske vokalarrangementer som netop matcher de unge sangeres energi og stemmepotentialer.

Hør et udvalg af korets repertoire her: